Ministre fra en række af verdens førende lande inden for eksport af gas
mødes i Quatar, hvilket ifølge BBC News har givet anledning til spekulation
om, hvorvidt landene arbejder på at opbygge et egentligt gaskartel.
Gruppen af lande kalder sig ”Gas Exporting Contries Forum” og blandt
landene er store gaseksportører som Rusland, Iran, Algeriet, Quatar og
Kazakhstan. Gruppens lande står for omkring 70 procent af verdens kendte
gasreserver.
Nogle af nationernes ledere, blandt andet den iranske olieminister, har
udtryk ønske om, at oprettet en gas-pendent til olielandenes OPEC med
henblik på at kunne skabe bedre kontrol over produktion og priser. Andre
lande afviser, at formålet med mødet er at oprettet et egentligt kartel. I
en officiel meddelelse fra gruppens komite hedder det blot, at komiteen vil
arbejde for at forbedre landenes ydeevne og struktur samt at definere en
vej for den fremtidige udvikling.
Ifølge BBC ser EU med skepsis på mødet i Quatar fordi EU i stigende grad
bliver afhængig af gasimport fra især Rusland. Analytikere påpeger dog
samtidig, at det ikke er så ligetil at lave et effektivt kartel inden for
gas som for olie fordi gas – i modsætning til olie – distribueres via
regionale rørledninger. Det gør det særdeles vanskeligt, at definere et
global marked, som en kartel kunne søge at få kontrol over.