Så er dagen kommet, hvor EU-Kommissionen offentliggør sin omfattende
energistrategi. Forsyningssikkerhed og truende klimaforandringer er
væsentlige årsager til at lægge kursen for den europæiske energipolitik om.
Men hvordan? Meget står på spil og EU’s 27 medlemslande diskuterer og
skriver om på strategien lige til det sidste.
Jyllands-Posten skriver i dag, at hovedvægten i udspillet umiddelbart
lægges på at få etableret konkurrence i den europæiske energiindustri, der
i disse år er præget af, at energiproduktion og salg af energi koncentreres
på nogle få energigiganter. Det skal i første omgang ske ved at adskille
producenter af energi fra transportører af energi.
Et af de helt store stridspunkter i den fælleseuropæiske energistrategi er
fastsættelsen af grænsen for udledning af drivhusgasser.
Dagbladet Information skriver, at lande som Tyskland, Sverige
Storbritannien, Frankrig og Italien har argumenteret for, at klimatruslen
gør det nødvendigt for EU at forpligte sig til mindst 30 procents reduktion
af CO2-udledningerne inden 2020. Meget tyder dog på, at det mål,
medlemslandene kan blive enige om, er en reduktion på 20 procent i 2020, og
det harmer SF’s energiordfører. Anne Grete Holmsgaard.
- Hvis EU skal leve op til den fastsatte målsætning om ikke at
overskride to graderes opvarmning i dette århundrede, er det afgørende, at
vi får et mål på minimum 30 procents CO2-reduktion inden 2020. Det ved den
danske regering udmærket godt, og det er derfor forkasteligt, at Danmark
ikke har støttet andre lande som tyskland, England og Sverige, siger Anne
Grete Holmsgaard til Information.
Ifølge avisen var miljøminister Connie Hedegaard på et ministerrådsmøde for
nylig afskåret fra at give dansk støtte til 30 procent-forpligtelsen, fordi
den danske regering endnu ikke er færdig med internt at diskutere en ny
dansk energi- og klimastrategi.