Dansk Fjernvarme

Debatindlæg af Uffe Bro: Forældet lov om varmeforsyning

1. juni 2007 | 2007

Debatindlæg af Uffe Bro: Forældet lov om varmeforsyning

- Med den viden, vi i dag har om fossile brændslers påvirkning af vores klima, bør målet være at mindske brugen af naturgas og øge anvendelsen af vedvarende energi. Det er da også det, regeringen siger i sit udspil til en strategi for fremtidens energipolitik. Men til min store undren har politikerne indtil nu ikke kunnet få øje på, at fjernvarmesystemet sidder med en stor del af løsningen, skriver Dansk Fjernvarmes formand, Uffe Bro, i et debatindlæg i Politiken i dag.

 

Debatindlægget er en reaktion på den situation, der er opstået efter at DONG Energy for nylig valgte at trække fem sager mod grønne fjernvarmeprojekter tilbage, mens HNG/Naturgas Midt-Nord fastholder tilsvarende sager.

 

- Som det er i dag, er landet i realiteten blevet opdelt i to områder, hvori varmeforsyningsloven de facto fortolkes forskelligt. Det er jo således, at en kommune i ”DONG-land” kan vedtage et projekt, hvor et naturgasfyret fjernvarmeværk inddrager biomasse. Et fjernvarmeværk i ”HNG/Naturgas Midt-Nord-land” vil derimod ikke kunne få lov til præcis det samme. Det er en uholdbar retstilstand, og det må politikerne reagere på, skriver Uffe Bro i Politiken.

 

Læs hele Uffe Bros debatindlæg her.