Det Radikale Venstre foreslår nu, at der afsættes 60 millioner kroner fra
Globaliseringspuljen til at støtte udviklingen af tre danske energisamfund,
der baserer sig på vedvarende energi. Det skriver Information.
Kendetegnende for de tre samfund skal være, at energibesparelser og
vedvarende energi inden for både el, varme og transport tænkes sammen i én
strategi. Disse foregangssamfund kan få stor brandingværdi for Danmark,
mener de radikale, som anser det for at være et oplagt projekt, at
præsentere, når Danmark skal være vært ved klimatopmødet i 2009.