Dansk Fjernvarme

Connie Hedegaard minister for klima og energi

23. november 2007 | 2007

Connie Hedegaard minister for klima og energi

Regeringen er på plads, og listen over ministre er offentliggjort. Tidligere Miljøminister Connie Hedegaard (K) bliver klima- og energiminister, mens Miljøministeriet overtages af Troels Lund Poulsen (V). Jakob Axel Nielsen (K), der var Energiminister i en kort periode op til valget, er nu minister for sundhed og forebyggelse.

 

Partierne fordeler i øjeblikket de politiske ordførerskaber og blandt de partier, der er på plads, er SF, hvor Anne Grete Holmsgaard er energi- og klimaordfører. Hos De Radikale er Johs. Poulsen ordfører indenfor klima, miljø og energi. Gitte Seeberg er energipolitisk ordfører for Ny Alliance.

 

De øvrige partier forventes at have fordelt ordførerskaberne på mandag.