28. september 2007 |
2007Alle pengene skal tilbage til forbrugerne i Århus
Forbrugerne i Århus skal have tilbagebetalt hele fjernvarmens gigantiske
overskud på 575 millioner kroner, skriver Århus Stiftstidende i dag. I avisen
afviser kontorchef Kamma Jonassen, Energitilsynet alternative tolkninger af
af et brev, som onsdag skabte forvirring på byrådsmødet i Århus Kommune. Her
vedtog et stort flertal i byrådet, trods brevet med besked om at alle
pengene skal tilbagebetales, at bruge mere end halvdelen af det store
beløb på investeringer i fjernvarmen og energibesparelser. Byrådet besluttede
også at tilbagebetale den anden halvdel af beløbet til forbrugerne. Det vil
give en gennemsnitsforbruger 600 kroner om året i fire år. Kamma Jonassen
understreger overfor Århus Stiftstidende at der er tale om to forskellige
pengekasser. Kommunen skal tilbage hele det store beløb, og hvis de så ønsker
at foretage investeringer, så kan de hæve varmeprisen med det formål.