Dansk Fjernvarme

USA kan blive stort marked for dansk energiteknologi

23. maj 2006 | 2006

USA kan blive stort marked for dansk energiteknologi

Vedvarende energi og dansk energiteknologi rummer mulighed for at blive et af de absolut største vækstområder for Danmark i USA.

 

Sådan lyder konklusionen fra Danmarks ambassadør i Washington, Friis Arne Petersen, ifølge Politiken.

 

- Energipotentialet er formentlig det største danske vækstområde, der er – og det er i en tid, hvor vi oplever overraskende stor vækst inden for områder som sundhed, forsvar og farmaceutika, siger han.

 

Ifølge ambassadøren regnes oliepriserne for Bush-regeringens tredje størtse problem, kun overhalet af krigen i Irak og orkanen Katrina. USA's investeringer i bæredygtig energi er firedoblet siden 1999 og 2005 blev rekordår med investeringer for godt 900 millioner dollars. Det forventes at beløbet vil stige til det firedobbelte endnu engang frem mod år 2015.

 

Vedvarende energi udgør dog stadig kun få procent af den samlede energi og potentialet vurderes at svinge fra stat til stat. Men de største vækstpotentialer spås at være inden for blandt andet vindenergi, bioenergi, solenergi og brændselsceller.