Regeringen offentliggjorde i går eftermiddag den med spænding ventede
CO2-allokeringsplan og det ligger fast, at energisektoren, energitunge
virksomheder og off-shore sektoren bliver spændt hårdest for med henblik
på, at Danmark kan leve op til sine CO2-forpligtigelser i første periode af
Kyoto-protokollen.
Elværker, kraftværker, energitunge virksomheder og offshore-industrien får
samlet set skåret godt en fjerdel af deres tilladte CO2-udledning i
perioden 2008-2012. Elsektoren skal levere de største CO2-reduktioner.
- Med denne klimaplan er det slået fuldstændig fast, at Danmark vil leve op
til sit Kyoto-mål. Det vil først og fremmest ske ved, at vi strammer kvoten
for virksomhederne og især elselskaberne, som dermed bliver nødt til at
være endnu mere effektive i fremtiden, siger miljøminister Connie Hedegaard
(K) i en pressemeddelelse.
Omkostninger overføres til el-prisen
Når elsektoren er valgt til at bære den største byrde, skyldes det blandt
andet, at den ”har relativt gode muligheder for at overvælte omkostningen
ved CO2-kvotekøb i elprisen”. Det oplyser Miljøministeriet til Ritzaus
Bureau. Kvoterne er strammet i forhold til EU’s første CO2-plan for årene
2005-2007, som var en slags generalprøve til at nå Kyoto-målet.
Der bliver loft over, hvor meget virksomheder må hente af CO2-kvoter gennem
klimaprojekter i Østeuropa og udviklingslandene - nemlig cirka 19 procent
af den samlede kvotetildeling. Elsektoren får lov at købe flest billige
kvoter i udlandet, da den skal reducere mest.
Kritik fra S, R og Dansk Energi
Allerede kort tid efter CO2-planens offentliggørelsen var oppositionen på
banen med skarp kritik.
- Regeringen kunne have valgt at udbyde en mindre del af kvoterne til
industrien og bruge pengene på vedvarende energi, eller den kunne have
valgt at nedbringe Danmarks CO2-udslip gennem en indsats i f.eks.
transportsektoren. I stedet vælger regeringen at lade industrien gå fri og
tørre regningen af på elselskaberne, det vil sige forbrugerne, siger Martin
Lidegaard til Politikens hjemmeside.
Han støttes af Socialdemokraternes EU-parlamentariker, Dan Jørgensen, der
til Politiken siger, at ”regeringen hellere burde rejse flere vindmøller i
Danmark - i stedet for at købe varm luft i Rusland”. Han kritiserer planen
for at være både forsinket og for dårlig.
Hos Dansk Energi fastslår vicedirektør Lars Aagaard, at planen går hårdt ud
over de danske kraftværker.
- Denne reduktion er en kæmpe udfordring for sektoren. Det kommer til at
gøre ondt. Kraftværkerne taber finansiel styrke, og det får umiddelbart to
konsekvenser: For det første bliver de danske selskaber ringere rustet i
forhold til tyske konkurrenter, og for det andet svækker den stramme
tildeling af CO2-kvoter selskabernes muligheder for at omstille de danske
kraftværker i en mere CO2-neutral retning. Selskaberne får simpelt hen
færre penge at gøre godt med, siger han til Ritzaus Bureau.
Basisårs-problemet intakt
Ifølge Ritzaus Bureau har regeringen med planen stort set opgivet
at få kompensation af EU for Danmarks problem med Kyoto-protokollens
basisår, 1990, der stiller Danmark meget ugunstigt.
Danmark har forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser med
21 procent, men da vi i 1990 havde en meget stor import af vandkraft fra
Sverige og Norge, svarer det reelt til en reduktion på 28 procent. Det
giver Danmark en ekstrabyrde på fem millioner ton CO2 årligt i perioden
2008-2012, og det svarer med de gældende priser på CO2-kvoter til en udgift
på 3,5-4 milliarder kroner.