En række danske energiproducenter stiftede fredag en ny forening, der skal
udbygge dialogen med samfundet og de danske og europæiske energi- og
miljømyndigheder. Den nye interesseorganisation hedder ”Dansk Energi –
Produktion” og er en del af Dansk Energi.
Den nye forening skal skabe bedre vilkår for kraftværker, vindmølleejere og
andre virksomheder, der producerer elektricitet. Foreningen har valgt
produktionsdirektør Jens Erik Pedersen fra Elsam til formand. Til
næstformand blev valgt direktør Hans Høyrup, Energi Randers.
Den nystartede forening har 11 medlemmer, som er: DONG, Elsam,
Energi E2, E.ON Danmark, Energi Randers, Energi Viborg, Østkraft, Silkeborg
Kraftvarmeværk, Korsør Varmeforsyning, Vattenfall og
interesseorganisationen Affald Danmark.