Dansk Fjernvarme

Meningsmåling viser støtte til vindkraft

3. april 2006 | 2006

Meningsmåling viser støtte til vindkraft

Danskerne er meget positive over for vindeenergi og vindmøller. Det viser en opinionsundersøgelse, som AC Nielsen har foretaget på bestilling af Vindmølleindustrien.

 

Berlingske Tidende beretter, at over 90 procent af de 1508 adspurgte danskere generelt positivt indstillet over for vindmøller og stolte af den danske vindmøllebranche, som de mener, styrker Danmarks image. Over 90 procent mener også, at vi i Danmark skal opføre flere vindmøller.

 

Berlingske Tidende hæfter sig dog ved, at undersøgelsen ignorerer det paradoks, at konkrete planer om opførelse af vindmøller ofte møder massiv modstand i de lokalområder, hvor møllerne skal opføres. Møllerne skæmmer landskabet, støjer og skygger, lyder argumenterne når vindmølleeventyret kommer for tæt på.

 

Vindmølleindustriens direktør, Bjarne Lundager Jensen, er dog alligevel begejstret for undersøgelsens resultat.

 

- Det er meget opmuntrende, at vindkraften har fået så klart og entydigt et folkeligt mandat, som tilfældet er, siger han til avisen.