Dansk Fjernvarme

Fokus på fjernvarmeværkernes regnskaber

17. januar 2006 | 2006

Fokus på fjernvarmeværkernes regnskaber

TV Avisen bragte i sin 18.30 udsendelse i går et indslag om, at nogle af landets fjernvarmeværker ikke har betalt overskud tilbage til forbrugerne.

 

Ifølge TV Avisen ligger varmeværkerne inde med et millionbeløb, som efter Varmeforsyningslovens bogstav skal betales tilbage til forbrugere.

 

Forklaringen er, at varmeværkerne er omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet, som betyder, at et eventuelt overskud skal betales tilbage til forbrugerne.

 

Christian Petersen fra Handelshøjskolen havde til indslaget fundet frem til en række eksempler, der viste en tendens til at værkerne undlod at tilbagebetale overskud til forbrugerne.

 

Transport- og energiminister Flemming Hansen kaldte i TV Avisen tendensen for uacceptabel og oplyste at Energitilsynet nu går i gang med at lave stikprøveundersøgelser, der skal belyse problemet.

 

Afslutningsvis oplyste TV Avisen, at forbrugerne kan henvende sig direkte til deres eget varmeværk, hvis de er i tvivl, om de har penge til gode.

 

Dansk Fjernvarme udsender senere i dag en pressemeddelelse om sagen.