Dansk Fjernvarme

Elselskaberne hæver prisen trods egenkapital på 68 mia.

8. august 2006 | 2006

Elselskaberne hæver prisen trods egenkapital på 68 mia.

På trods af, at elselskaberne har en egenkapital på 68 mia. kr., er der ikke udsigt til at elpriserne vil falde. Tværtimod har foreløbig 20 af landets 100 elselskaber søgt Energitilsynet om tilladelse til at hæve elpriserne, og flere er på vej. Det skriver Jyllands-Posten i dag.

 

En politisk aftale betyder, at elselskaberne, i modsætning til tidligere, nu har adgang til den samlede egenkapital på 68 mio. kr.
Op mod 40 elselskaber har besluttet at benytte den mulighed til at investere 10 mia. kr. i bredbånd.

 

Dansk Folkepartis teleordfører, Jørn Dohrmann, er stærkt fortørnet over elselskabernes planer.
- Elselskaberne har fået 68 mia. kr., og dem skal de bruge på at sikre forbrugerne billig el, siger Jørn Dohrmann til Jyllands-Posten.

 

Hos Dansk Energi er man uforstående overfor kritikken. Brancheorganisationen påpeger, at når kapitalen er sat fri betyder det, at det er op til bestyrelserne i det enkelte selskaber, hvordan man vil forvalte sin formue.