Elsam overvejer at gøre Strudstrupværket ved Århus til hjemsted for landets
første produktionsanlæg af bioethanol. Det er sprit produceret på
eksempelvis kornprodukter, og det kan bruges som miljøvenligt brændstof i
biler sammen med benzin. Foreløbig har elselskabet bedt om en
myndighedsbehandling af projektet. Århus Amt tog i går det første skridt
ved at sætte gang i en VVM-redegørelse, der skal vurdere anlæggets virkning
på miljøet. Det er EU's plan at fremme biobrændsel, og flere andre
steder i Danmark rumles der også med planer om at opføre produktionsanlæg -
bl.a. i tønder, hvor projekt Biofuel venter på, at regeringen skal ændres
sin afgiftspolitik og lette afgiften på bioethanol, skriver Ritzau.