Dansk Fjernvarme

Dong Energy: Svensk reaktorstop får kun lille effekt på elprisen

4. august 2006 | 2006

Dong Energy: Svensk reaktorstop får kun lille effekt på elprisen

I går måtte i alt fire reaktorer på svenske atomkraftværker lukkes ned fordi værkerne ikke kunne garantere for sikkerheden. Det betød rekordhøje priser på der nordiske elmarked, Nordpool.

 

Prisen rundede sit højeste niveau med 56,4 øre per kWh, inden den igen faldt til omkring 54 øre. I juli sidste år lå gennemsnitsprisen på 27,4 øre per kWh.

Elpriserne har i forvejen været høje på grund af manglende regn og dermed lav vandstand i de norske og svenske vandmagasiner og der er ikke grund til at frygte for forsyningssikkerhed eller generelt stigende elpriser i Danmark. Det vurderer Dong Energy over for Jyllands-Posten.

- Prisen vil blive påvirket af, hvor lang tid svenskerne lukker ned. Lige i øjeblikket skal man ikke forvente store ændringer, siger pressechef i Dong Energy, Louise Münther. Selskabet har omkring en million elkunder i Danmark.