Internationalt fald vindmøllemarkedet i 2004 med 2,3 pct. Faldet var
ventet. Der er imidlertid tale om en enlig svale, for i år ventes et
decideret boom med en vækst på 26 pct. og en gennemsnitlig vækst på mere
end 16 pct. hver eneste år frem mod 2009, skriver Erhvervsbladet.
Det står alt sammen at læse i den seneste World Market update-rapport om
vindmøllemarkedet, som udgives af det danske firma BTM Consult Aps., der i
årevis med stor præcision har analyseret det internationale
vindmøllemarked.
Med prognosen for de kommende fem års udbygning af vindmøllekraften globalt
er optimismen imidlertid steget endnu mere, end de tidligere års rapporter
har stillet i udsigt. Forklaringen skal bl.a. findes i USA og Asien, hvor
der er ved at komme fart på markedet. Især forventninger til en forlængelse
af den såkaldte PTC skattebegunstigelsesordning i USA vejer tungt i
krystalkuglen, skriver Erhvervsbladet.