Brancheorganisationen Vindmølleindustrien er via en stærk vækst i
medlemstallet i gang med en kraftig opbygning af sine muskler for at stå
stærkere overfor politikerne og det omgivende samfund, skriver Børsen.
- Vi skal have en bredere repræsentation af industrien i vores
medlemskreds. Det handler om at øge vores politiske legitimitet, siger
direktør Bjarne Lundager Jensen til Børsen.
Organisationen har nu 80 medlemmer, hvilket er 25 pct. mere end for et år
siden, og Lundager lover en tilsvarende vækst i år, så 100
medlemsvirksomheder kan deltage i generalforsamlingen om et år. Samtidig
skal den større medlemskreds skabe bedre rammer for at sikre mere dialog og
større videndeling i branchen. Bjarne Lundager lægger heller ikke skjul på,
at flere medlemmer giver bedre muligheder for at finansiere aktiviteterne i
organisationen.
Brancheorganisationen har netop fået ny formand, i det direktør Karl Gustav
Nielsen, Vetas, efter fem år på posten trak sig og overlod pladsen for
bordenden til koncernsalgs- og marketingsdirektør Jens Anders Jensen, også
Vetas, skriver Børsen.