Dansk Fjernvarme

Vattenfall køber 35 procent af Elsam

4. februar 2005 | 2005

Vattenfall køber 35 procent af Elsam

Det statsejede svenske energiselskab Vattenfall har i dag udråbt sig selv til ”strategisk ejer” i Elsam. Det meddeler Vattenfall i en pressemeddelelse.

 

Vattenfalls tilbud udløber i dag, fredag den 4. februar, klokken 15.00 og selskabet har modtaget såkaldte acceptbreve fra danske aktionærer, der tilsammen sidder på 35 % af Elsams aktier. Acceptbrevene giver svenskerne lov til at købe, men formelt det hele stadig godkendes i bestyrelserne hos de sælgende selskaber.

 

- Vi har i dag med stor succes taget det første skridt til en solid position i Elsam og er parate til at tage vores ansvar som selskabets største enkeltaktionær. Med vores erfaring fra flere konkurrenceudsatte markeder i Europa vil Vattenfall som strategisk ejer styrke Elsam´s ledende position i Danmark. Den industrielle logik af denne kombination vil åbne nye muligheder for såvel Elsam's kunder og ansatte, siger Vattenfalls koncernchef, Lars G. Josefsson.

 

Handlen vil komme til at koste Vattenfall omkring 8,5 milliarder danske kroner.

 

Elsams ledelse meddelte onsdag at den fortsat arbejder for en fusion med DONG. Hvis Elsam via hjælp fra danske investorer kan rejse et beløb på størrelse med dagens handel, altså 8,5 milliarder, kan selskabet benytte sig af en forkøbsret til at sikre sig de Elsam aktier, Vattenfall med dagens acceptbreve har gjort krav på. Dette skal ske inden for en måned.

Læs Vattenfalls pressemeddelelse her