Dansk Fjernvarme

Underskud på salg af russiske fjernvarmerør

31. maj 2005 | 2005

Underskud på salg af russiske fjernvarmerør

Det seneste regnskab fra MosFlowline Denmark A/S viser et underskud efter skat på 4,3 mio. kr., skriver Erhvervsbladet.

 

Ifølge MosFlowlines danske direktør, Bent Jacobsen, firdoblede selskabet ellers salget i Danmark og i en række europæiske lande i 2004, og han forventer at væksten vil fortsætte i 2005 samtidig med at der vil komme balance i regnskabet efter nogle år præget af opbygning af markeder.

 

- Vi har måttet lægge en fleksibel prispolitik for at sikre os en række projekter i udlandet, som vi synes er væsentlige for den fortsatte udvikling af selskabet, siger Bent Jacobsen til Erhvervsbladet.

 

Herhjemme har der ifølge Bent Jacobsen været en stigning i salget på 50 procent, som især har været båret af små og mellemstore varmeværker og kraftvarmeværker.