Dansk Fjernvarme

Svend Riskær stopper i DONG

23. juni 2005 | 2005

Svend Riskær stopper i DONG

DONG's bestyrelsesformand, Svend Riskær, stopper på posten. Han stiller sit mandat til rådighed med henblik på fratrædelse så hurtigt som muligt, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse onsdag. Som ny formand for bestyrelsen i DONG har regeringen valgt at pege på adm. direktør og gensalkonsul Fritz H. Schur.

 

- Regeringen har ved valget af Frits H. Schur lagt vægt på hans store ledelsesmæssige erfaring fra det private erhvervsliv og de resultater, han har opnået som formand for PostDanmark A/S og indtil for nylig Det Danske Klasselotteri A/S. Desuden har Frits H. Schur som tidligere formand for bestyrelsen for NESA et indgående kendskab til den danske energisektor, lyder det i pressemeddelelsen. Ændringerne i DONG's bestyrelse vil blive gennemført snarest på en ekstraordinær generalforsamling, skriver RB-Børsen.