Når verdens oliereserver gøres op er der ofte en ressource, der ikke regnes
med. Oliesandet. Det skriver Ingeniøren i dagens udgave.
Oliesand består kort fortalt af sandkorn, dækket af en vandfilm, der igen
er dækket af en tung oliemasse kaldet bigum.
Oliesander findes i store mænger og det er især canadierne, der kan få
glæde af denne lidt oversete oliereserve. Hele 178 milliarder tønder råolie
anslås mængden i den canadiske provins Alberte til. Det er mere end den
mængde der ligger i både Iran og Irak.
Hvis hele denne mængde kunne udvindes ville det kunne holde canadierne, som
er det folk i verden, der bruger mest olie per indbygger, selvforsynende
med olie i de næste 250 år.
I dag er produktionen af sand fra olie oppe på en million tønder om dagen,
næste de tredobbelte af den danske produktion i Nordsøen. Og Canada
forventer at øge produktionen til cirka fem millioner tønder om dagen inden
år 2030.
Dyrt og besværligt
Problemet med oliesandet er, at det er både krævende og meget dyrt af
udvinde. Prisen for olie fra de åbne sandminer er 10-14 dollar per tønde –
en pris, der skal sammenlignes med de 4-5 dollar, der koster at udvinde en
tønde olie på traditionel vis i Mellemøsten.
Et centralt problem er også, at cirka 80 procent af oliesandet ligger så
dybt, at det bliver endnu dyrere og endnu mere besværligt at få op til
overfladen. Endelig har udgravningerne omkostninger for miljøet, fordi
minerne efterlader landskabet med store, åbne sår der er dyrere at føre
tilbage til ”rigtig natur”.
Men hvis olieprisen bliver høj nok kan oliesandet blive guld værd for
Canada. Og investeringslysten tyder ifølge Ingeniøren på, at der er tro på
projektet.