Energi E2 fik et resultat efter skat på 420 millioner kroner i årets første
seks måneder. Det er væsentligt bedre end sidste år, hvor der indgik en
ekstraordinær gevinst fra salget af Næstved Kraftvarmeværk. Ser man bort
fra salget, var resultatet i halvårsregnskabet 300 millioner kroner bedre
før skat end samme periode sidste år, skriver Ritzau.
Det gode resultat skyldes ifølge ledelsen i Energi E2 dels besparelser,
dels øget indtjening både herhjemme og i energi E2’s udenlandske selskaber.
Energi E2 forventer et resultat for hele 2005 på omkring 500 millioner
kroner efter skat, hvilket er en opskrivning af forventningerne på 100 mio.
kr.
Selskabet investerede i årets første seks måneder 576 millioner kroner i
datterselskaber. Investeringerne fordeler sig med cirka halvdelen i Danmark
og halvdelen i udlandet, hovedsagelig i vindkraft i Spanien.