Dansk Fjernvarme

Statoil øger naturgasproduktionen

9. juni 2005 | 2005

Statoil øger naturgasproduktionen

Norges største olieselskab, Statoil, vil senest i 2015 have fordoblet den årlige produktion af naturgas. Med den øgede produktion vil man udnytte den voksende efterspørgsel efter brændstof og opveje den lavere råvareproduktion i Norge, skriver Børsen.

 

Planen er at øge gasproduktionen til cirka 50 mia. kubikmeter årligt i 2015. Det svarer til en stigning på otte procent om året i forhold til 2004.

 

Statoil har også forøget sin langsigtede olieprognose til mellem 25 og 30 dollar pr. tønde mod tidligere 22 dollar.
Selskabet leder efter nye ressourcer i arktisk farvand og i lande som Iran og Angola for at erstatte de svindende oliereserver i Nordsøen.