Det var et sammentræf af uheldige omstændigheder, der 20. januar i år
medførte, at vingerne blev flået af en 250 kilowatt vindmølle i Udby på
Sydsjælland, efter at møllen var kørt løbsk. Vingestykkerne blev ved
havariet smidt op til 350 meter væk.
Havarirapporten er nu fuldført af Energistyrelsens Godkendelsessekretariat
for Vindmøller i samarbejde med eksperter fra Risø, skriver Ingeniøren.
I havarirapporten lyder konklusionen: ”Gearet havarerede, så der ikke var
kontakt mellem rotor og driftsbremsen. Høj vind med skiftende vindretninger
i forhold til den fastlåste drejeposition gør, at møllen kan starte igen
ødelægge arreteringsbremsen og drejegearet. Møllen er gået i bagvind og
vingebremserne er deaktiveret.