Efter at Venstre og Det Konservative Folkeparti i de første år med
regeringsmagten havde travlt med at lægge afstand til socialdemokraternes
miljø- og energiminister, Svend Auken, og hans politik, har regeringen i
dag ændret kurs, skriver Ingeniøren.
I sidste uge stemte Venstre og konservative selv for at pålægge
regeringen at udarbejde en dansk handlingsplan, der skal fremmemiljøvenlige
teknologier. Det skal udvikle dansk erhvervslivs styrke inden for den type
teknologi og fremme brugen af dem.
Steen Gade (SF), som var initiativtager til kravet om en handlingsplan for
miljøteknologier, er ikke i tvivl om, at den varsler skift i regeringens
politik.
Formanden for Folketingets energipolitiske udvalg, Eyvind Vesselbo (V),
bekræfter overfor Ingeniøren, at ”en kolbøtte” er på vej i regeringens
energi- og miljøpolitik. Eyvind Vesselbo siger til nyhedsmagasinet, at
regeringen skulle bruge de første år på at lægge afstand til forgængernes
”for religiøse” miljøpolitik. Nu er den fri til selv at formulere en
politik, som også indbefatter, at der bruges penge på området, skriver
Ingeniøren.