Dansk Fjernvarme

Overskudsvarme fra køleanlæg kan opvarme 21.000 boliger

1. marts 2005 | 2005

Overskudsvarme fra køleanlæg kan opvarme 21.000 boliger

I øjeblikket går det meste af overskudsvarmen fra køleanlæg til spilde, men hvis den blev anvendt til opvarmning, ville der være varme nok til 21.000 huse.
De eksisterende afgiftsregler forhindrer imidlertid udnyttelsen af overskudsvarmen, skriver Erhvervsbladet.

 

Vælger politikerne at fjerne energiafgiften på varme fra køleanlæg, vil det kunne bidrage til Danmarks overholdelse af Kyoto-aftalen, fordi overskudsvarmen vil kunne fortrænge 64.000 ton olie om året.

 

Ifølge Dansk Køleforening er de tekniske løsninger klar til at blive installeret, hvis politikerne beslutter sig for at fjerne afgifterne.