Dansk Fjernvarme

Olieselskaberne tjente 600 milliarder i 2004

18. februar 2005 | 2005

Olieselskaberne tjente 600 milliarder i 2004

Verdens fem største olieselskaber har tilsammen fået et overskud på 600 milliarder kroner i 2004. Det svarer eksempelvis til Ungarns BNP.

Franske Total, Europas største olieraffinaderi, øgede alene i fjerde kvartal sit nettooverskud 44 procent til et rekordhøjt niveau på 18,7 milliarder kroner, meddelte selskabet i går.

Fremgangen skyldes dels de øgede oliepriser dels øget indtjening på raffineringen af olieprodukter, skriver nyhedsbureauet Bloomberg ifølge Børsen.