Dansk Fjernvarme

Ny affaldsforbrænding til 400 millioner bygges i Kolding

17. marts 2005 | 2005

Ny affaldsforbrænding til 400 millioner bygges i Kolding

"En rigtig god miljødag".


Således karakteriserede Koldings borgmester, Per Bødker Andersen (S), ifølge JydskeVestkysten dagen i går. En dag, hvor han kunne stikke spaden i den kolde jord som tegn på, at byggeriet af et nyt forbrændingsanlæg til 400 millioner kroner er sat i gang.

 

På anlægget skal affald fra Børkop, Egtved, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Nørre Aaby og Vamdrup omdannes til miljøvenlig fjernvarme.


Anlægget bliver ifølge avisen et af Europas mest moderne, blandt andet i kraft af kun at have et minimalt udslip af dioxin og tungmetaller. Det nye anlæg erstatter to forbrændingsovne i Middelfart og Middelfart og byggeriet forventes færdigt i 2007.

 

Bygningen bliver 65 meter bred og 35 meter høj og den skal ligge på Bronzevej. Dermed bliver noget af det først, der møder de mange bilister der kører til og fra byen via Ny Esbjergvej. Det nye anlæg placeres ved det gamle forbrændingsanlæg, der ligger samme sted. Den gamle bygning får en ansigtsløftning i forbindelse med byggeriet, så det hele fremstår pænt og nyt.