Miljøminister Connie Hedegaard (K) er parat til at sikre, at udviklingen af
miljørigtige energiformer ikke forhindres af afgiftsregler. Det skriver
Jyllands-Posten.
Det understreger miljøministeren som svar på radikal kritik af, at
regeringens skattestop forhindrer Danmark i at leve op til
Kyoto-målsætningen om at nedsætte udslippet af drivhusgasser. Regeringens
skatte- og afgiftspolitik forhindrer, at det er rentabelt at investere i
nye energiformer, hævder de radikale, som kræver en gennemgang af, hvordan
skatte- og afgiftspolitikken påvirker den teknologiske udvikling af mere
miljørigtige energiformer, som for eksempel biobrændsel, skriver
Jyllands-Posten.