Dansk Fjernvarme

Kronprinsen indvier Europas største affaldsovn

9. maj 2005 | 2005

Kronprinsen indvier Europas største affaldsovn

Der er kongeligt besøg på Vestforbrændingen ved København, når Kronprins Frederik i dag klokken 14.00 indvier Europas største affaldsovn, forbrændingens nye ovn, der er nr. 6.

 

Ovnanlægget har, inklusiv en opgradering af røgrensningsudstyret, kostet cirka 800 millioner kroner. Ovnen har været under indkøring siden oktober sidste år og den har kørt med fine resultater. Derfor er det nu tid til den officielle indvielse af det store ovnanlæg, der bliver Europas største og mest moderne.

 

Ovnen klarer 35 tons affald i timen med en virkningsgrad på 88 procent. Sammen med ovnlinje 5 fra 1999 kan den nye ovn klare 500.000 tons affald om året, der via forbrænding omdannes til både strøm og varme.