Fyens Stiftstidende har i sin lørdagsudgave set nærmere på danske
virksomheders handel med CO2-kvoter.
Siden 1. januar har det været muligt for i alt 377 danske virksomheder at
handle CO2-kvoter på den såkaldte CO2-børs, ganske som man kender det med
aktiehandel.
I avisen fremhæves Nørre Aaby Kraftvarmeværk, der ligger ved Middelfart,
som et eksempel på en dansk virksomhed, der foreløbigt har gjort sig
positive erfaringer med at handle kvoter.
- Salget var en beslutning, jeg tog i fællesskab med min bestyrelse.
Aftalen med bestyrelsen er, at jeg skal være 100 procent sikker på, at jeg
har kvoter nok til resten af året, hvor vi skal aflevere vores regnskab,
fortæller værket driftsleder, Torben Nielsen, til avisen.
Ifølge avisen regner Torben Nielsen med at kunne tjene omkring 750.000
kroner på CO2-handlen i år. Men samtidig beskriver avisen også, at markedet
kan få den modsatte effekt for forbrugerne andre steder i systemet.
- Det kan komme til at få en betydning for prisen på el. I Tyskland har vi
allerede haft store prisstigninger, efter kvoterne blev indført, siger
Bjørn Lundgaard-Madsen, der er teamleder for handelsanalyse hos Elsam.
I det hele taget er det kendetegnende for situationen, at den er ny og
usikker. Avisen skriver, at de fleste værker stadig afventer situationen og
derfor ikke er begyndt at sælge endnu.
- Så det er svært at sige, hvor omfattende det her bliver. Vi har jo ikke
set noget lignende siden rationaliseringsmærkerne under Anden Verdenskrig,
siger cand. scient. pol. Birger Lauersen fra Dansk Fjernvarme.
I mellemtiden udtrykker flere politikere misfornøjelse med kvotehandlen.
- Det har aldrig været meningen, at virksomhederne skal tjene penge på
kvoterne. De skal nedbringe deres forurening, siger Venstres
Energiordfører, Lars Chr. Lilleholt.
SFs Anne Grete Holmsgaard er på linje.
- Det er en uheldig udvikling, at der blandt nogle virksomheder kun er tale
om ren handel. På den måde når vi ingen vegne med nedbringelse af
forurening, siger hun til Fyens Stiftstidende.