Dansk Fjernvarme

Kraftig vækst i elselskab

31. marts 2005 | 2005

Kraftig vækst i elselskab

Energi Danmark, der er Danmarks største selskab, der handler med el, fik sidste år et overskud på 26, 8 mio. kr. Det er en fordobling i forhold til året før, og det største overskud i selskabets historie, skriver Jyllands-Posten.

 

Energi Danmark forventer, at overskuddet i år stiger til 33 mio. kr. og det skal blandt andet ske via Elektra Energihandel, som selskabet fusionerede med pr. 1. januar 2005. Samlet har Energi Danmark i dag over en million kunder en markedsandel på 40 pct.

 

Sidste på havde selskabet en omsætning på 1,8 mia. kr. - 24 mio. kr. mere end året før Men den skal fordobles i år til 3,5 mia. kr., oplyser Energi Danmark.

 

Det skal blandt andet ske ved en udvidelse af produktportefølje, som nu omfatter alle de ydelser, som danske og udenlandske virksomheder efterspørger på energiområdet. Ud over elhandel satser selskabet også på gas- og oliehandel, og fra i år omfatter selskabets ydelser også rådgivning og handel med CO2-beviser, skriver Jyllands-Posten.