Vejen til en samfundet baseret på brint som energibærer er belagt med store
udfordringer. En af dem er ifølge Ingeniøren et voldsomt stort energitab.
Ingeniøren har studeret en artikel af Ulf Bossel, stifter af European Fuel
Cell Forum, hvori forfatteren har set nærmere på om brintøkonomien hænger
sammen og giver mening.
Ulf Bossels beregninger viser, at energitabet i forbindelse med
konvertering ryger helt op på 75 procent, hvilket populært sagt betyder, at
der eksempelvis skal opstilles fire gange så mange vindmøller til brug for
produktion af brint til transportsektoren, som hvis vindmøllestrømmen kunne
bruges direkte i bilerne.
På den baggrund argumenterer Ulf Bossel, der er kendt som kritiker af
brintsamfundet, med, at brugen af brint som energibærer strider mod
princippet om at energi skal bruges så effektivt, som det kan lade sig
gøre. Derfor - mener Bossel - er det spild at bygge et system om omkring en
ny energibærer som brinten, når vi allerede har et system med en anden
energibærer, traditionel strøm, hvor energitabet er meget mindre.
Også en tilhænger af tanken om brintsamfundet erkender, at et stort
energitab er et centralt problem.
Mikael Sloth, bestyrelsesmedlem i den danske Brintforening, siger til
Ingeniøren, at det, trods udfordringerne med energitabet, ikke ser ud til
at der er andre muligheder for at få vedvarende energi ført ind i
transportsektoren. Det er ikke lykkedes at udvikle et batteri, der kan løse
opgaven tilfredsstillende.
Han tilføjer dog, at der hele tiden sker udvikling i brintforskningen og at
energitabet vil blive nedbragt. Samtidig mener han ikke, at det giver
mening at stille strøm og brint overfor hinanden som to adskilte
muligheder. Tvært imod mener han, at teknologierne kan følges ad, som det
for eksempel ses i de hybridbiler, der arbejdes på i USA.
Brændselscelleteknologien går til gengæld fri af kritikken og både
tilhængere, kritikere og myndigheder er enige om, at man også skal arbejde
videre på dette felt.