Dansk Fjernvarme

Elsparefonden udbetalte på fire måneder tilskud til 90.000 energirigtige køle- og fryseskabe

20. januar 2005 | 2005

Elsparefonden udbetalte på fire måneder tilskud til 90.000 energirigtige køle- og fryseskabe

Elsparefondens kampagne for at få forbrugerne til at skifte energislugende køleskabe og frysere ud med nye lavenergi-hvidevarer er gået over al forventning.
I stedet for de forventede 20.000 blev der solgt 90.000 nye køleskabe og frysere med energimærke A+ eller A++ i løbet af de fire måneder, kampagnen varede, skriver MetroXpres.

 

Med knap 90.000 solgte apparater nåede de energirigtige køle- og fryseskabe op på en markedsandel på over 60 procent.

I kampagneperioden udbetalte Elsparefonden 500 kroner i tilskud til hvert apparat med A+ og A++ mærkning. I alt nåede fonden at udbetale cirka 44,2 millioner kroner.