Dansk Fjernvarme

Elsam opfylder biomasseaftale efter 12 år

13. juni 2005 | 2005

Elsam opfylder biomasseaftale efter 12 år

Nu er der udsigt til Elsam opfylder biomasseaftalen fra 1993 og opfører et halmfyret anlæg på Fynsværket. Elsams bestyrelse har meddelt, at et projektforslag bliver sendt til Energistyrelsen inden udgangen af oktober 2005, og med normalt projekt- og byggeforløb vil et anlæg kunne stå færdigt i 2008.

- Det har været et langt sejt træk at nå frem til en løsning, der er acceptabel for både landbruget, Odense Kommune og Elsam. Derfor er det ekstra glædeligt, at vi nu har fundet en fornuftig løsning, der samtidig betyder opfyldelse af den biomasseaftale, der blev pålagt os i 1993, siger Elsams administrerende direktør Niels Bergh-Hansen.

Odenses borgmester, Anker Boye, udtrykker glæde over for den nye energisatsning på Fynsværket. - Halm som energikilde indeholder mange positive vinkler for varmeproduktionen i Odense og på Fyn. Først og fremmest får vi en meget miljøvenlig varmeproduktion. Desuden vil et nyt halmanlæg på Fynsværket skabe nye job og dermed en øget beskæftigelse i Odense og på Fyn, siger Anker Boye.