Energi E2 og Elsam har hver skudt 50 mio.kr. i en ny fond, der skal bruges
til køb af CO2-kreditter for at opfylde de danske klimaforpligtelser. Det
skriver Børsen. Miljøministeriet og Udenrigsministeriet skyder også 50 mio.
kr. hver i fonden, der dermed har 200 mio. kr. i samlet startkapital.
Kreditterne skal købes fra klimaprojekter i ulande og lande i Central- og
Østeuropa. Partnerne forventer at købe kreditter svarende til en reduktion
i klimagasserne på 5-6 mio. ton frem til og med 2012. Prisen på kreditterne
vil ifølge stifterne ligge væsentligt under udgifterne ved de fleste
indenlandske tiltag for at reducere udslippet af CO2.
Fonden, administreres af Verdensbanken, er åben for andre og mindre
indskydere, som på den måde kan få adgang til indkøb af relativt billige
CO2-kreditter, oplyser Elsam og Energi E2, skriver Børsen.