Inden for en overskuelig årrække vil 90 procent af EU's energiforsyning
komme fra regioner uden for unionen. For at undgå, at havne i denne
energiafhængighed bør Europa satse på en kraftig udbygning af atomkraft.
Sådan lyder budskabet i et arbejdspapir, som på sidste uges topmøde i
London blev fremlagt af det britiske formandskab. Det skriver Berlingske
Tidende i dag.
Arbejdspapiret udløste en længere debat om den mulige satsning på atomkraft
og det blev ifølge premierminister Tony Blair ”en ganske lang debat, hvor
der var forskellige synspunkter”.
Tony Blair fastslog dog, at ingen lande i sagens natur skal tvinges til at
indføre atomkraftværker. Men han oplyste også, at der efter mødet var
enighed om at begynde at føre en fælles europæisk energipolitik.
EU-landene ventes i den sammenhæng at blive enige om et øget samarbejde om
at opbygge et bedre europæisk fjernstrømsnet med henblik på at undgå
omfatte strømudfald, som dem, der i de seneste år har ramt både Danmark,
Italien og Storbritannien.