Dansk Fjernvarme

Dansk satsning på brintmotorer

24. juni 2005 | 2005

Dansk satsning på brintmotorer

Med støtte fra Videnskabsministeriet på over 12 mio. kr. og et samlet budget på 29 mio. kr. satser et dansk såkaldt innovationskonsortium nu stærkt på udvikling af kommercielt bæredygtige motorer på basis af brint og brændselsceller, skriver Børsen.

 

Målet er med deltagelse af en række større og mindre meget forskellige virksomheder samt Teknologisk Institut brintvidenscentret Hydrogen Innovation & Research Centre (HIRC) i Herning, Aalborg Universitet og Copenhagen Business School at etablere grundlaget for kommerciel serieproduktion af brintmotorer. Lykkes det, vil det danske konsortium være det første på dette felt.

 

Den indskudte kapital skal bruges på at styrke danske virksomheders førerposition inden for vedvarende energi – i første omgang ved at etablere grundlaget for en produktion af brændselscelle-baserede motorenheder. Baseret på brint og brændselsceller er disse motorer i første omgang tiltænkt anvendelse på el-cykler, el-truck og mobile arbejdsredskaber, skriver Børsen.