Dansk Fjernvarme

DONG med i to nye færøske licenser

18. januar 2005 | 2005

DONG med i to nye færøske licenser

De færøske myndigheder har tildelt DONG andele i to licenser på færøsk sokkel. De nye licenser er tildelt to konsortier, som ledes af henholdsvis ChevronTexaco og Statoil. DONG deltager i begge konsortier.

 

- Jeg er glad for, at vi kan øge vores igangværende aktivitet på færøsk sokkel. Vi har en langsigtet strategi for området, hvor vi for nylig gjorde et væsentligt fund - Rosebank/Lochnagar - umiddelbart på den anden side af grænsen i Storbritannien. Derfor har det været vigtigt for os at sikre de færøske arealer, der støder op til dette fund, samt arealer nær vores mest interessante færøske efterforskningslicens fra første licensrunde. Tildelingen giver os et større fodfæste i et område, som kan blive et af de vigtigste for produktion af olie og gas i Europa," siger Søren Gath Hansen, der er direktør for DONG efterforskning og produktion.