DONGs mange store opkøb til i alt 30 milliarder kroner og udsigten til at
det nye, store fusionsselskab med tiden får ansvar over for aktionærer, har
sammen med den generelle liberalisering af energisektoren skabt en ny
hverdag for DONG. En hverdag, hvor der ikke på samme måde som i
monopol-tiden er plads til at rutte med forskningsmidlerne. Det skriver
Børsen i dag.
- Vi får private investorer, der vil kræve et fornuftigt afkast. Det sætter
nogle rammer for, hvad selskabet kan gøre forskningsmæssigt, siger DONGs
topchef, Anders Eldrup.
- I de gode gamle dage med monopol var der rum til at sætte penge af, men i
dag har vi konkurrenterne lige om ørerne, konstaterer Anders Eldrup, der
samtidig sender en del af ansvaret for fremtidens forskning og udvikling
videre til blandt andet det offentlige og universiteterne.
- Vi har ikke helt så meget sul på kroppen som tidligere, så hvis vi skal
udvikle energisektoren må det ske i et succesfuldt samarbejde med
universiteter, offentlige instanser og erhvervslivet, mener Anders Eldrup.
Udmeldingerne fra DONG-chefen modtages hos flere energipolitiske ordførere
ikke med begejstring.
- Det lyder ildevarslende. Det nye selskab har selvfølgelig pligt til at
afsætte midler til forskning og udvikling. Staten er storaktionær og skal
sammen med selskabet forpligte sig til at forske i nye energiformer, siger
SFs Anne Grete Holmsgaard, der bakkes op af socialdemokraternes Torben
Hansen.
Formanden for Folketingets Energipolitiske Udvalg, Eyvind Vesselbo (V),
understreger at forskningen skal ske i et samarbejde, hvor både staten og
det nye selskab bidrager med penge.
Ifølge Energistyrelsen afsætter Danmark hvert år 290 millioner kroner til
energiforskning, hvilket ifølge Børsen er lige omkring det halve af, hvad
svenskerne bruger – nemlig 650 millioner kroner.