Esbjerg Kommune Forsyningen og L90, der ejer og driver det store
affaldsforbrændingsanlægget ved Esbjerg, har underskrevet en aftale, der
sikrer, at esbjergensernes affald bliver fjernet på en miljørigtig måde og
at varmepriserne kan holdes på nuværende niveau eller lavere. Det meddeler
Esbjerg Kommune på sin hjemmeside.
Fjernvarmen er allerede blevet lidt billigere og aftalen med L90 vil sikre
den kurs. Alternativet ville være fortsat kulvarmeproduktion på
Esbjergværket, som dog fortsat træder til som backup for
affaldsforbrændingsanlægget.
Selvom det er tre år siden, affaldsforbrændingsanlægget blev taget i brug
er forhandlingerne først afsluttet nu. Det var undervejs nødvendigt at bede
både Energitilsynet og Energiklagenævnet om råd, inden de grundlæggende
forudsætninger for afregningsprisen faldt på plads.
Aftalen er baseret på, at varmeforbrugerne skal betale den
omkostningsbestemte pris, hvis den er billigere end prisen på
kulkraftvarme. Ellers udgør prisen på kulkraftvarme et prisloft.
Aftalen gælder frem til år 2023.