Regeringen har offentliggjort en længe ventet rapport, der analyserer
effekten af, og om omkostningerne ved, Svend Aukens (S) energipolitik i
1990´erne.
Rapporten viser ifølge Ingeniøren, at tiltagene i 90´erne har nedsat den
danske CO2-udledning med hele 20 millioner ton i Kyotoperioden fra år 2008
til 2012. Det svarer til halvdelen af den manko, Danmark ville have stået
med, hvis ikke tiltagene var blevet sat i værk.
Det betyder, at den nuværende regering sparer 20-25 milliarder kroner, som
det ellers ville have kostet at købe sig til den samme besparelse i
indenlandske CO2-reduktioner.
Decentral kraftvarme var billigt
I rapporten prøver man desuden, at regne omkostningen ved de forskellige
tiltag ud. Her viser det sig, at den samfundsøkonomiske omkostning for
udbygningen af decentral varme ligger i bund med kun 100 kroner per ton CO2
og at dette tiltag har gennemsnitligt har sparet samfundet for 2,1
millioner ton CO2 om året i perioden 2008 til 2012.
I den anden ende af den prismæssige skala findes tilskud til omstilling af
ældre boliger til kraftvarme, der kostede 1.925 kroner per 100 ton besparet
CO2 og tilskud til solvarme, varmepumper og biomasse, der kostede 1.500
kroner per besparet ton CO2.
Vindmøllerne står for den største mængde besparet CO2 idet de har reduceret
forbruget i 2009 til 2012 med gennemsnitligt 3,4 tons om året.
I rapporten understreges det dog, at beregningerne er behæftet med stor
usikkerhed, det er komplicerede regnestykker med mange og det er svært at
medtage alle miljøeffekter ligesom effekter for blandt andet
forsyningssikkerhed og erhvervsudvikling ikke er medtaget.
Auken: Fremragende resultat
Ingeniøren konstaterer, at rapporten alt i alt ikke blev til det opgør med
Aukens miljøpolitik, der var ventet af mange fra regeringens side.
Miljøminister Connie Hedegaard hæfter sig ved beregningernes usikkerhed,
men vurderer at prisen for de fleste tiltag har været høj.
Svend Auken selv mener at rapporten viser ”et fremragende resultat” og at
der er kommet noget ud af anstrengelserne. Han kalder samtidig nogle af
prisberegningerne for ”ren manipulation”, blandt andet fordi de inddrager
faktorer som skattefordrejning.