Midt i drøftelserne om et salg af el-aktiviteterne i Københavns Energi går selskabet i offensiven på det svenske marked.
Første led i det svenske indtog gælder det cirka 600 mio. kr. store marked for rådgivning af virksomheder om optimering af energiforbruget, og KE Marked har allerede indgået den første aftale med den svenske emballagevirksomhed SCA, skriver Børsen.
- Markedet for rådgivning om energioptimering har et enormt potentiale i Sverige, og vi regner med at tage en stor bid af det, siger Alaa Barky, chef for erhvervsrådgivning hos Københavns Energi, der nu indleder jagten på større svenske virksomhedskunder.
Energioptimering handler blandt andet om at reducere energiforbruget ved at optimere produktionsprocesser og mindske varmetab samt at flytte energiforbruget uden for de timer i døgnet, hvor energien er dyrest, skriver Børsen.