Dansk Fjernvarme

Højere elpriser efter Elsams køb af Nesa

5. november 2004 | 2004

Højere elpriser efter Elsams køb af Nesa

Nye tal fra Konkurrencestyrelsen viser, at Elsam det sidste halve år har taget maksimal pris for sin el 80 procent af tiden, skriver Jyllands-Posten.

 

Konkurrencestyrelsen godkendte først på året Elsams køb af Nesa og undersøgte i den forbindelse, i hvor høj grad Elsam benyttede sig at muligheden for at lægge sig op af de højeste priser på den nordiske elbørs.

 

Resultatet af undersøgelsen var, at Elsam i perioden fra 2001 til 2003 tog maksimale priser 70 procent af tiden. Siden købet blev godkendt, er det tal altså steget til 80 procent.

- I et marked med fuld konkurrence ville tallet være nul. Nu er det steget, og det kan man godt tænke lidt over, sagde Konkurrencestyrelsens direktør, Finn Lauritzen, ifølge Jyllands-Posten på konferencen Det Frie Elmarked 2004.