Dansk Fjernvarme

Energitilsynet afviser klage om energi-tariffer

30. september 2004 | 2004

Energitilsynet afviser klage om energi-tariffer

Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE) fik i går afvist en klage om Eltras og Elkraft Systems tariffer i Energitilsynet.

Elforsyningsloven foreskriver, at omkostningerne skal fordeles ligeligt på de brugere, der modtager virksomhedens ydelser. Og FSE mener, at 95 % af udgifterne ved det overordnede ledningsnet dækkes af el-forbrugerne, mens el-producenterne går næsten fri.

Energitilsynet afviste altså klagen, men sagen slutter ikke her. Det meddeler FSEs formand, underdirektør Peter M. Nielsen, Danisco Sugar A/S, i en pressemeddelelse.

- Afgørelsen synes at hvile på den tankegang, som herskede før el-liberaliseringen. Vi mener, at omkostningerne skal fordeles ligeligt mellem produktion og forbrug, og vi vil nu indgive klage over afgørelsen til Energiklagenævnet. Det er helt urimeligt at lade el-forbrugerne subsidiere kraftværkerne, som for tiden skovler penge ind på de stigende elpriser, siger han.