En acceptabel løsning for medlemmerne
Af advokat Uffe Bro, formand for Dansk Fjernvarme
Jeg er enig med Carl Hellmers i, at der kan peges på en række kritikpunkter
i den oprindelige energispareaftale. Det har Dansk Fjernvarme, som det vil
være de fleste bekendt, gjort ved flere lejligheder. Herunder i min
brevveksling med transport- og energiminister, Flemming Hansen.
Ud fra en samlet vurdering er det imidlertid min opfattelse, at
energispareaftalen med tilføjelserne i tillægsaften er en acceptabel
løsning for Dansk Fjernvarmes medlemmer. Det er efter min mening den bedst
opnåelige situation i den politiske virkelighed, vi lever i. Derfor har jeg
også anbefalet bestyrelsen at tilslutte sig den nye aftale.
Jeg mener ikke, det vil være korrekt at kommentere sagen yderligere på
nuværende tidspunkt, hvor der stadig pågår forhandlinger med ministeren.
Forhåbentlig er vi nået til en afklaring sidst på måneden, som gør det
muligt for mig at komme med en redegørelse på Dansk Fjernvarmes
generalforsamling i Odense 27. april 2006.