LEDERUDDANNELSE PÅ AKADEMINIVEAU
– KOMPETENCEGIVENDE MED 10 ECTS-POINT
Målgruppe
Ledere, mellemledere, projektledere, kommende ledere og andre, der har brug for og lyst til at styrke deres færdigheder i coaching m.v.
Formål
Deltagerne vil udvikle deres personlige kompetencer med fokus på lederens rolle i forbindelse med organisatorisk kompetenceudvikling og læring. Du lærer at anvende coaching i forskellige relationer; medarbejder-kollega, individ-team.
Du får kompetencer, der gør dig i stand til at guide en person til at finde egne løsninger på udfordringer. Desuden bliver du trænet i spørgeteknikker, ligesom du får indblik i sprogets betydning.
Indhold
• Organisationsforståelse
• Kompetenceudvikling og læring
• Ledelseskompetence
• Kommunikationsteori og -forståelse
• Coaching som metode og tænkning
Form
Coaching læres bedst gennem træning, og undervisningen består af en blanding af teori, faglige diskussioner, erfaringsudveksling og praktiske øvelser. Der er endvidere studiegrupper, hvor værktøjer og metoder afprøves gennem praktiske øvelser og træning – I mødes imellem undervisningsdagene.
Eksamen
Mundtlig eksamen, der vil afprøve både praksis og teoretisk forståelse for faget. Der tages udgangspunkt i en mindre skriftlig opgave, der er udarbejdet og godkendt inden eksamen.
Underviser
Per Hussmann, Business Kompagniet
Varighed/datoer
7 dage fordelt på 5 mødegange i løbet af ca. et halvt år. Datoerne fastlægges, når der er interesserede nok til et hold. Ring og hør nærmere.
Når undervisningen finder sted over 2 dage er der internat, hvor alle overnatter. Derudover skal afsættes en dag til eksamen.
Se fagplanen for fagmodulet Coaching i organisationer her.
Læs mere om lederuddannelse på akademiniveau her.