Det er termostaterne, der regulerer varmen i de enkelte rum.
De er forsynet med en føler, indbygget i håndtaget, eller en fjernføler placeret på væggen eller under
radiatoren. Termostaten/føleren skal sidde frit og må ikke dækkes til af gardiner, møbler eller lignende.
Termostaterne sørger for, at der altid er den ønskede temperatur i rummet. Er det koldt udenfor, regulerer termostaterne således automatisk op for varmen i radiatorerne. Omvendt kan termostaterne også lukke ned, hvis der tilføres anden varme fra f.eks. mennesker i stuen, tændte stearinlys, eller hvis solen skinner ind ad vinduerne.
Hvis du synes, radiatorerne er koldere, end de plejer at være, så prøv at kontrollere rumtemperaturen med et termometer.
Tekst og illustration fra FIF Marketings folder "Råd og vejledning om brug af fjernvarme i lejligheder"